Sofie Riis Endahl i Forfatterhjørnet
Forfatter Sofie Riis Endahl debuterede som 16-årig i 2017 med ungdomsromanen Sindstequila.
Inden da fik hun en del afslag fra forlag, men holdt fast og blev ved med at modtage feedback og forbedre sig.
Hun mener, det er vigtigt som forfatter at lytte til kritik og at skrive meget.
Skrivetrangen
I Forfatterhjørnet fortæller hun om skrivetrang og sin vej til at blive udgivet forfatter.
Sofie Riis Endahl skriver til sin egen aldersgruppe, og hendes mission er at skrive gode bøger til unge. Hun mener, at det er vigtigt, at unge også skriver bøger til unge.
Hun passer både sit gymnasium, det sociale liv og sit forfatterskab og deler her, hvordan hun får skrivningen ind i et travlt liv.
Det bliver en samtale om at tage sin skrivning alvorligt, at turde øve sig, at sætte ord på det, der foregår mellem mennesker – og også med bagsiden af smartphones og billeddelinger.
Du kan også lytte til episoden og abonnere på Forfatterhjørnet på din podcast app – eller lytte gennem Spotify.