Giv slip på dommeren og skriv
Ønsker du at skrive mere, og har gjort det før i tiden, men har svært ved at finde ind til glæden igen?
Vi er alle født kreative og har et indre legebarn, der elsker at skabe og eksperimentere. Enten med ord, musik eller andre udtryksformer. Men vi er mange, der mister kontakten til dette.
Der kan være mange grunde til, at vi holder op med at skabe. Det kan være kunstner-ar – en lærer eller forældre, der sagde noget negativt, der satte sig i os, eller det kan være en indre frygt for, at ikke have noget originalt at sige, eller ikke at være god nok, der gør, at vi så helt holder op med at prøve.
Det er ofte, når giver slip på glæden ved at skabe og ryger over i bedømmelsen, at vi er i fare for at vende ryggen til kreativiteten. Når det bliver med henblik på andres og egne dom, at man skaber.
Fra nydelse og kreativitet til dommer
Jeg har altid elsket at skrive og at læse bøger, men da jeg begyndte at læse litteraturvidenskab på universitetet, så mistede jeg næsten umærkeligt kontakten til den del af mig, man kan kalde glæden ved ordet. Jeg læste kun de bøger, der stod på min læseplan – kollokvier, som professorer kaldte “det bedste litteratur gennem historien”. Og deres værker og intentioner med ordene skrev jeg så 15 siders analyser om. Forfattere blev for mig noget mytisk, noget ophævet, et erhverv som man skulle besidde et særligt talent for at besidde.
Fra at have skrevet dagbog og taget på biblioteket og fyldt en taske med bøger hele mit liv, holdt jeg op med at skrive og at læse af lyst. Jeg lagde James Joyces Ulysses frem og plejede min bogreol, som var det et bevis på min smag og intellekt.
Jeg ville være redaktør og anmelder, ligesom mine medstuderende, som også alle uden undtagelse (lavede en voxpop aften, jeg var tilpas fuld) havde en forfatterdrøm, som vi gik meget stille om dørene med.
At genfinde glæden ved at skrive
Efter en bachelor i litteratur og semiotik, tog jeg en overbygning i kultur og kommunikationsstudier i Canada og i London. Langsomt kom glæden ved at læse tilbage. Jeg åd alle Haruki Murakamis værker, der var oversat til engelsk og fik min veninde til at sende mig Nynnes dagbog, der lige var udkommet. Jeg husker, at jeg var ved at tisse i bukserne af grin. Og jeg begyndte at skrive dagbog igen.
Så startede jeg en anonym blog for sjov i 2004, og de tekster endte med at gøre mig til Danmarks første blook (bog baseret på blogindlæg) forfatter. Og det var bestemt ikke den slags bøger, jeg troede, jeg skulle skrive. Og bestemt ikke den slags bøger, der var prestige i – i litterære kredse. Men jeg skrev, og jeg elskede hvert sekund af det. Havde jeg vidst, at det skulle blive til en bog, så havde jeg aldrig skrevet en sætning, for så havde jeg været ovre i dommeren.
Jeg brænder for at støtte folk, der ligesom jeg, har mistet lysten til at skrive. Eller rettere – har undertrykket lysten – fordi frygten for at blive dømt og ikke være god nok har overtaget.