Kim Leine skriver i dialog med andre værker

Da jeg besøgte forfatter Kim Leine for at interviewe ham til podcasten Forfatterhjørnet, sagde han så mange fine ting.

Blandt andet fortalte han om, hvordan man ikke skal være bange for at læse og blive påvirket, når man skriver. Faktisk kan man ikke undgå at blive påvirket, og for ham har litteraturen altid været en kæmpe hjælp.

Andre forfatteres værker lærte ham både at skrive og blev hans venner og forbilleder, selvom forfatterne havde levet i en anden tid.

Kim Leine fortæller i Forfatterhjørnet:

“Jeg skriver meget op i mod det, jeg læser. Det er brændstof for mig, og jeg fatter ikke de her forfattere, der siger: Nej, jeg læser ikke, når jeg skriver, for jeg er bange for at blive påvirket. Ok! Hvorfor er du bange for det?”

“Selvfølgelig bliver man da påvirket. Man skal blive påvirket. Man står i en eller anden kultur og i en historie, som man er en del af.”

Sunde relationer gennem værker

For Kim Leine var det gennem læsningen, at han fandt ud af, at han gerne ville skrive:

“Da jeg var 17 år, tænkte jeg første gang på at ville være forfatter. Der havde jeg læst kontinuerligt i nogle år. Jeg var opdraget som Jehovas vidne og opvokset i en lille menighed i en bygd i Norge, hvor alle var vanvittige mere eller mindre.”

“De led af religiøst vanvid, og der var ikke nogen på min alder, så jeg var ret alene og havde brug for at have nogle fornuftige relationer. Det fik jeg så gennem bøgerne.”

“Det var de eneste personer, jeg kendte, der opførte sig ordentligt, talte fornuftigt til mig og tog mig alvorligt. Det var Victor Hugo og de her gamle gutter som Alexandre Dumas, men også nyere forfattere.”

Mental kontakt til andre forfattere

“Jeg fik en relation til dem, og der meldte tanken sig tidligt om, at jeg skulle være med i den klub der og være sammen med dem. Det er jo lidt sørgeligt, at de havde været døde i hundrede år, og jeg havde ikke den store kontakt til nulevende forfattere.”

“Men i litteraturen står man i mental kontakt til andre forfattere, selvom de har levet for hundrede år siden.”

“Derfor er det også naturligt, at når jeg selv skriver, føler jeg, at jeg er en del af det, andre har lavet. Mine bøger er en slags kommunikation med anden litteratur, der er skrevet.”

Skrev en hel bog af i hånden

Kim Leine kommer i samtalen også ind på, hvordan han lærte af andres værker:

”Jeg sad og skrev hele Truman Capotes bog Med koldt blod af i hånden en vinter i Grønland. Jeg memorerede den sætning for sætning. Jeg var så desperat for at finde ud af, hvordan fanden man skriver en god bog. Det var en gåde for mig, så tænkte jeg: Nu skriver jeg den her bog af, for jeg var glad for den.”

”Og der var den der nøgternhed i den og dokumentariske, men der var også en sensationalitet, og den blanding er sivet lidt ned i det, jeg skriver. Først og fremmest den der nøgternhed. Hvis jeg har valget mellem det farvede udtryk og det nøgterne eller det neutrale, så vælger jeg altid det nøgterne, for det virker altid stærkere.”

Her kan du lytte til hele samtalen: Kim Leine i Forfatterhjørnet 

Hvilke værker inspirerer dig?

Jeg ved ikke, om du kender det, som Kim Leine taler om? Men jeg gør det i den grad. Når jeg læser en god bog, så er det som om, at jeg får serveret en bid af verden, og at det åbner noget i mig, inspirerer og gør mig mere hel og rummelig. Mine bøger står heller aldrig alene, men går i dialog med andre bøger, som har betydet noget for mig.

Mine første bøger var ubevidst beslægtet med Nynnes dagbog, som jeg havde grint meget over, samt Maise Njor og Camilla Stockmanns korrespondance bøger. Jeg kunne godt lide deres ærlighed og den uprætentiøse måde, de fortalte hverdagshistorier på.

Hvis du kan lide at læse, så tænk over, hvilke bøger, der har gjort en forskel for dig. Hvilke værker tager du med dig og har forandret dig, underholdt dig eller udvidet din livshorisont? Måske er der noget i dem, der kan inspirere dig til at få skrevet. Det kan være måden, historien er sat sammen på, brugen af sproget eller temaet. Prøv at læs dine yndlingsbøger med etnysgerrigt sind. Hvad er det, forfatterne gør, der er så godt, og hvordan kan du bruge det som inspiration?

Mine forfatter-mentorer

Selv er jeg helt tosset med Haruki Murakamis bøger og ser ham som et kæmpe forbillede. Det betyder ikke, at vi skriver i samme genre, eller at jeg kan hamle op med hans talent, men han formår at tryllebinde og åbne noget i mig. Når jeg læser hans bøger, indtræder jeg en anden verden for en tid. Han har lært mig, hvad den gode fortælling kan gøre.

Erlend Loe får mig til at grine højt med hans beskrivelser af hverdagens absurditeter, mens Kristin Maja Baldursdóttir og Herbjørg Wassmo vækker min indre urkvinde og minder mig om at leve fuldt ud og omfavne kreativiteten.

Jeg elsker både at læse og at skrive, men noglegange glemmer jeg det første, så Kim Leines ord om at huske at læse ramte rent hos mig.