Mit forbillede: Farfar
Min farfar gik bort december 2015. Han spillerede klarinet, var jazzmusiker og min største mentor og inspirator. Han levede for historier, og han skabte dem selv. Mærkede livet. En måned før han døde, spurgte jeg ham om, hvad musikken betød for ham og havde betydet for hans liv. Han tøvede ikke og sagde “ALT”.
Det er sådan, jeg har det med at skrive. I perioder hvor jeg ikke skriver, er jeg lidt mere irritabel og indebrændt og jeg er mere ubeslutsom, for jeg ved ikke rigtig, hvad jeg mener. Jeg er meget påvirkelig af ydre stemninger og tanker, men når jeg skriver, får jeg kontakt til mig selv.
Jeg ved ikke, hvad jeg synes, før jeg har skrevet det ned. Hele mit liv har jeg skrevet dagbog, og det gør meget for mig og min psyke. Derudover har jeg altid en notesbog på mig til ideer, jeg kan dykke ned i.
Kreativitet gør glad
I mine bedsteforældres hjem var der altid musik, og min far fortalte engang, at det mærkeligste ved at være på besøg hos andre klassekammerater var, at der var så stille i deres hjem. Han var vant til, at musikken konstant var i baggrunden som en puls.
Min farfar spillede klarinet og holdt koncerter en gang om måneden med sit band i et stort hus, hvor der var fri adgang.
Senere var han med i ‘Det gamle orkester’, som de kaldte sig selv, hvor den yngste var 70 år. De trak fulde huse i Farum Kulturhus. Da folk faldt fra til den anden side, søgte han om en at spille med i en annonce i avisen og fik en af sine bedste venner i en alder af 80. De mødtes hver uge og spillede sammen. Musikken gjorde ham glad, legende og gav ham meget.
Det er sådan jeg har det med at skrive. Og det er derfor, jeg har skabt dette univers.
Hvad betyder skrivning for dig?
Mærk efter – hvor meget betyder skrivningen for dig? Hvad ville et liv være uden? Det behøver ikke betyde alt for dig, men hvis du er nysgerrig på, hvad du kan skabe og har indeni dig, så bare sæt dig ned og skriv. Prøv det. Gør det. Måske du finder dig selv, en god historie eller bare et pusterum. Der er så mange, der gerne vil skrive men af en eller anden grund holder sig tilbage.
Men tænk hvis du også som 92 årig kan se tilbage på dit liv og sige, at du havde et eller andet kreativt i dit liv, der har betydet alt. Det er da stort.