Skriveprocessen er både fantastisk og forfærdeligt

Jeg har interviewet forfatter, skrivecoach og redaktør Heidi Korsgaard til min podcast Forfatterhjørnet.

Hun er indehaver af Skriveværkstedet og fortæller blandt andet om, hvordan en af de ting, hun elsker ved at skrive, er fordybelsen.

Det med at verden omkring en forsvinder, når man er i flow og bare skriver løs. Og hun har så meget ret. Det er simpelthen så fantastisk at blive væk i ord. Lyt til episoden med Heidi Korsgaard her.

Skrive retræte

De sidste 8 år, hvor jeg har været i forhold med børn og fuldtidsarbejde det meste af tiden, så har jeg savnet hverdagsfordybelsen.

Men jeg har alligevel prioriteret at tage til skrivestedet Hald Hovedgaard eller arbejdsrefugiet Ørslev kloster en uge – en gang om året. Bortset fra min datters to første leveår.

Det er så vildt, hvad der sker, når man fordyber sig i sit projekt. Både i form af mængden af ord, der bare vokser, men bestemt også i form af den indre form.

Skriveprocessen er en sjov ting. Jeg oplever, at det tager en dag at lige finde mig til rette, og så kører det bare derudaf, men de sidste tre dage, kommer jeg ofte i krise og bliver i tvivl om alt.

Jeg skriver, men den indre kritiker går amok. Et år var det også bare sikkert kl. 14-16. Det var mine krisetimer, hvor jeg burde trække stikket og gå en tur i skoven, men blev siddende og fik det værre og værre.

Når dragen vågner

Samtidig med at fordybelsen også er det, jeg elsker, så kan det virkelig også være hårdt nogle gange at sidde alene med ens manuskript. For det vækker også dragen for mig. Pludselig bliver jeg i tvivl og bange:

“Hvad laver jeg egentlig her? Hvem tror jeg, at jeg er – en forfatter? Ha ha. Jeg er så skide talentløs. Gå tog dog og vær noget for dine nærmeste i stedet for eller arbejd med noget, der rent faktisk bliver belønnet ….” osv.

Heldigvis har jeg oplevet, at dette sker for de andre, der er afsted også. Mødte en meget dygtig forfatter i køkkenet et år, der virkelig havde ramt muren.

Hun så helt anderledes ud end de andre dage. Nærmest som om, at hun havde mødt et spøgelse. Hun var helt bleg, og jeg spurgte om, hun var ok. Ud ad hendes mund kom en masse tvivl om egne evner. Og i det hele taget – som menneske og mor og arbejdsmæssigt.

Og dér forstod jeg, at det er en del af skriveprocessen. At vi møder dragen. Forskellen på at være forfatter, som i mine øjne er en, der skriver, og ikke at være det er, at vi fortsætter alligevel. Humpende, haltende og en smule sårede.

Vi tager ikke kampen op med dragen, for den kan man ikke vinde, men vi accepterer, at den er der, og kommer igennem ild-muren.

Hør mig fortælle om frygt og mod i forhold til at skrive.

Den indre kamp er uundgåelig

Jeg kan godt høre, det her lyder meget dramatisk, men hvis du har mødt den mentale ildmur, så er det også dramatisk og virkelig voldsomt.

Men jeg tror, at det skal til. Ingen af de gæster, jeg har haft inde og tale omkring deres skrivning i Forfatterhjørnet, har i hvert fald sagt, at det altid er let.

Det er det ikke. For du sidder alene med dine tanker, din fantasi og alt det, du bærer med dig – og skaber verdener eller formidler tanker med dig selv på spil. Uanset om du skriver personligt eller ej, så har du dig selv med hele vejen.

“Nu behøver du aldrig at skrive igen”

Min mand og mine forældre har nogle gange mødt mig i denne tilstand, og de forstår det ikke helt. Altså hvorfor jeg så vil skrive. Min mor har sagt: “Hvorfor gør du det så svært for dig selv?”

Og manden sagde opmuntrende til mig efter min seneste bog, da jeg havde sendt den til tryk: “Så skat, nu behøver du ikke skrive mere. Du kan også tjene mere på andre ting.” Som om at det var en mulighed eller et ønske.

De accepterer selvfølgelig, at jeg skriver mine bøger, men forundres også, når jeg reagerer nærmest aggressivt og fortæller, at jeg da elsker at skrive. Også når jeg ikke gør det, og at det ikke er en mulighed for mig at stoppe.

For lige så meget som mødet med dragen er drænende, lige så meget elsker jeg fordybelsen og at føle mig i live. Og modig og vedholdende. Intet andet i mit liv giver mig det rush, som det at skrive en god tekst giver. Det er ikke så meget, når jeg bagefter sidder med den, som det er følelsen, når jeg er i gang, og alt falder på plads.

Hvis du har mødt dragen og har lyst til at dele op- og nedture i din skriveproces med det fokus at holde fast og ikke føle dig alene i det her nørderi, så bliv endelig medlem af den lukkede Facebook-gruppe Bare skriv. Her deler vi møder med drager, undvigelsesmetoder, ar og sejre. Læs mere om Bare Skriv her først.