Dorte Lytje i Forfatterhjørnet
Forfatter Dorte Lytje er selvstændig og har skrevet to bøger (ud over et hav af ebøger).
Den første bog – og et hjertebarn – er ‘Lille Gub – når far og mor skal skilles’ fra 2014.
Ellers trådte hun for alvor ind på skrivescenen med sin Divablog, og var en af de største personlige bloggere i Danmark med sin helt egen stil.
I juli 2019 har hun udgivet bogen ‘Feminin Business med maskulint drive – Fra iværksætter til selvstændig.’
Dorte har onlinekurser om alt fra at lave en medlemsklub til at producere onlinekurser og hjælper i dag selvstændige kvinder med at skabe en bæredygtig forretning og et liv i balance.
Hør også: Derfor er skrivegrupper vigtige
Forfatter: Claim din idé
I denne episode af Forfatterhjørnet taler jeg, Charlotte Heje Haase, med Dorte Lytje om hendes skriveproces.
Samtalen handler blandt andet om:
Når det føles mere naturligt at udtrykke sig på skrift end mundtligt.
At omtale sin bog og claime sin ide, så snart du får den.
Modet til at gå en anden vej med ens manuskript og planer, og nulstille hvis din bog eller mavefornemmelse peger en anden vej.
At lave research – ved fx at interviewe andre om emnet.
Om hvordan det at sende en bog ud, kan føles som at sende et kærlighedsbrev ud, man ikke ved, hvordan bliver modtaget.
Hvordan man skaber omtale af ens bog.
Læs også: Tag på skriveretreat
Kæresten som redaktør
Derudover fortæller Dorte om det sårbare om at dele personlige fortællinger.
Det er også interessant, hvordan hun og kæresten Morten Ellemose fra Forfatterskabet har passet på hinanden i processen.
For ud over at have bankende hjerter i takt, har de haft rollen som forfatter og redaktør.
Og det har ikke splittet dem ad. Tværtimod.
Det er da ret imponerende! Jeg er ikke sikker på, at jeg og kæresten ville bestå den test. Nok meget heldigt, at han er produktionsteknolog.
Mere om Dorte Lytjes forfatterskab og virke: www.dortelytje.com
Pingback: Feminin business med maskulint drive af Dorte Lytje