Jeg er god til at præstere.
Men det er ikke altid godt for mig.
Hvis det udspringer fra et ønske om at have værdi, at være dygtig, værdsat, GOD NOK.
2020 har været et år, hvor jeg har præsteret, levet arbejdsmæssige drømme ud og udfoldet mig som menneske.
Men nogle gange har jeg handlet af frygt. For ikke at kunne overleve som selvstændig. Som har været en helt reel frygt et år med aflysninger og mistede freelance opgaver grundet Corona.
Resultatet er godt. Jeg har aldrig haft så spændende og meningsfyldt arbejdsliv som nu. Og det løber rundt.
Men jeg løber også alt for hurtigt og har droppet mellemrummene og at lade op.
Og jeg er træt.
Så jeg vil huske at trække stikket, grine mere og komme tilpas ned i tempo til at tage imod hjælp også.
Vores værdi som mennesker er aldrig bundet op på vores præstationer.
Når jeg præsterer uden at mærke efter, så koster det i medmenneskelighed, selvomsorg og intuition.
Så jeg vil øve mig i at læne mig ind i tillid og taknemmelighed og nærvær i nuet.