Jeg har Rikke Winckler fra forældresparring.dk som gæst i denne episode af podcasten Skab DIG.
Rikke har blandt andet onlinekurserne for forældre: Opdragelse med hjertet, Nøglen til dit temperament og Styr vreden, så den ikke styrer dig.
De har hjulpet – og hjælper mig – i forældreskab.
Og så har hun en julekalender til forældre, som jeg ikke kan anbefale nok.
Den giver små åndehuller i en travl måned.
Om at gemme dele af sig selv væk
Rikke Winckler og jeg taler videre efter episoden med Lilja Scherfig om temaet i Liljas bog Min hale.
Om at lære at gemme dele af sig selv væk, ellers får det konsekvenser.
I bogen repræsenterer pigens hale de sider af hende, som moren har det svært ved.
Hun bliver bedt om at gemme halen væk – ellers kommer saksen.
Genklang
Historien ‘Min hale’ og de forrige episoder har vækket genklang hos mange, og jeg har simpelthen modtaget tekster fra lyttere om tidspunkter, hvor de har mistet halen.
Så jeg og Rikke fortsætter samtalen omkring det med at gemme dele af os selv ned, af frygt for at ikke være elsket for hele os.
Og det bliver en meget givende samtale, hvor nogle brikker i hvert fald falder på plads hos mig.
"At skabe sig er essensen af barndommen. Man skal kreere sig selv og blive sig selv. Det er meningen, at man skal vokse og gro ved at rumme alle sider af sig selv. Der, hvor det bliver svært, det er, når man får 'klippet halen af'. Der er en smerte ved at få klippet en del af sig selv af. Vi forsøger at lukke sider af os selv ned for at passe ind, men de sider forsvinder jo ikke." Rikke Winckler, forældresparring.dk
Lukkede rum
Hvorfor lukker vi ned og gemmer dele af os selv væk?
Det handler ifølge Rikke Winckler om, at vi som børn er dybt afhængig af vores omsorgspersoner og nærmeste og ubevidst lærer, hvad der skal til, for at vi bliver elsket.
Hvilke sider er svære for andre at rumme?
Vi er født med fuld adgang til alle sider i os og i kontakt med vores grundfølelser. Men vi lærer at lukke ned og gemme nogle sider væk af frygten for at blive udstødt.
Vi har alle rum, vi lukker ned for.
Det taler vi om, og så kigger vi på, hvad vi kan gøre ved det.
Rikke Winckler fra forældresparring.dk siger blandt andet:
"Det kan være blevet ens sandhed, at man er forkert, hvis man viser ens sårbarhed. At man er grundforkert, hvis man viser ens vrede. Men man kan øve sig i at være sammen med den side af sig selv." Rikke Winckler, forældresparring.dk
Lyt her:
Læs også lytternes halehistorier her.