Jeg har sommerfugle i maven.
Nu går min podcast Skab DIG i luften med forfatter Lilja Scherfig, der blandt andet har skrevet bogen Min hale.
Hun er en anerkendt børnebogsforfatter og skriver fortællinger, der kan mærkes.
Og så er Lilja Scherfig en skøn historiefortæller – og veninde (som jeg har opkaldt min datter efter).
Min hale af Lilja Scherfig
Lilja Scherfigs bog Min Hale er smukt illustreret af Signe Kjær og udgivet på Jensen&Dalgaaard.
Bogen handler om en pige, der har fået at vide, at hun skal gemme sin hale væk – ellers får det konsekvenser.
Da hun så på en lejrtur synger og danser, og den bliver synlig, kommer hendes mor og hiver hende hjem – og klipper halen af.
Men hun finder ud af, at andre også har haler, og at de kan vokse ud igen …
Vent ikke på tilladelse
Lilja Scherfig og jeg tog udgangspunkt i Min hales tema i podcasten Skab DIG.
Det bliver en samtale om om social kontrol, sårbarhed og om at fylde som … os selv.
Det handler om ikke længere at vente på tilladelse udefra, men at give os selv til at tage dansegulvet og til at gøre det, sige det og være det, vi helst vil være.
Ingen skal f’ucke med vores haler
Første del handler om MeToo, kvinders kraft og at tage vores haler tilbage.
Vi dykker ned i et aktuelt emne, og det bliver en hyldest til kvinder og sårbarhed – og tak til det spirende opgør med diktatorer og krænkere.
Sårbarhed er ifølge Lilja Scherfig en del af det at være kvinde – og det er også urkraften, og det vilde køn.
Og det får vi virkelig øje på nu
Når en kvinde stiller sig frem og holder en tale om det at være kvinde, føler vi en forbindelse til noget større, vi er en del af, som vi før ikke har opdaget, vi var en del af eller måske følt os en del af.
Non-voldtægtshuen
Lilja Scherfig fortæller blandt andet:
“Jeg gik en øde rute hjem og havde altid den grimmeste hue med mig, som jeg kaldte Non-voldtægsthuen. Så den tog jeg på, når jeg gik alene nede ved stationen, fordi jeg tænkte, at så var jeg simpelthen så grim, at jeg ikke ville blive voldtaget.
Sådan nogle tanker tror jeg da ikke, mine brødre havde.”
Åbner op
Når vi endelig åbner op og deler, hvad der sker inde i os, opdager vi, hvor lidt alene vi i virkeligheden er, og hvor mange andre, som kan genkende og relatere til de følelser, sider og tanker, som vi holder skjult for omverdenen, og nogle gange også os selv.
Men når vi endelig deler det, giver vi også en kæmpe gave til alle, som er lidt ligesom os.
Der kommer de vildeste tv-serier om kvinder, lavet af kvinder, som faktisk handler OM kvinder!
Der er så mange kvinder lige nu som virkelig har noget på hjerte, og som faktisk TØR komme frem med det.
Skønheden i det grimme
Anden del af mit møde med Lilja Scherfig handler om sjælevenner, kærlighed og utæmmet kreativitet.
Der blev fældet en lille tåre.
Lilja fortæller også, hvordan Min Hale nærmest skrev sig selv – efter at have set en danser skabe sig på smukkeste vis.
Del ordet! Tak
Tak for at lytte med, smide nogle stjerner og ord i Apple Podcast og for at dele ordet, hvis du føler, den er værd at lytte til.
Glæder mig til at skabe mig, åbne op for virkelige fortællinger – og have dig med på sidelinjen – eller måske bag en mikrofon.
Find Min hale – med stofpose og fedt slogan her!
Bliv ven med Lilja Scherfig på Facebook her
Lyt på Spotify, Apple Podcast eller din favorit podcast App (og klik gratis på abonner). Søg Skab DIG.