Hvordan ser det egentlig ud bag skrivebordene?
Hver måned udvælger jeg et medlem fra Facebookgruppen Bare SKRIV, der bliver fremhævet for deres bidrag til gruppen.
Det er også en måde, vi kan lære hinanden bedre at kende på.
Marts 2020 blev det Anne-Mette Sohn Jensen, der fortjener et tak og spalteplads.
Hun har tidligere været gæst i podcasten Forfatterhjørnet. Lyt her.
Åbenhed og fællessang
Anne-Mette Sohn Jensen er god til at dele op- og nedture i gruppen og at kommentere støttende på andre skrivefællers udfordringer eller spørgsmål.
Og her under Coronavirus pandemien har jeg udbudt gratis online Bare SKRIV-sessioner, og hun sunget for til en fællessang til en skøn ‘fredagsbar’.
Hun er sangerinde, forfatter, kursusleder indenfor det specialpædagogiske område, foredragsholder om bl.a. specialpædagogiske metoder og egenomsorg og uddannet pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi.
Her kan du lære Anne-Mette lidt bedre at kende.
Anne-Mette Sohn Jensen interview
Hvad giver det dig at skrive?
“Jeg skriver for at blive genkendt og set som menneske og for at andre kan føle på samme måde,” siger Anne-Mette Sohn Jensen.
“Jeg har ikke skrevet altid som så mange andre forfattere fortæller. Ingen dagbog, ingen notesbøger til opsamling af ord, sætninger eller sjove episoder og ingen tidlig drøm om at blive forfatter.
Men… Da jeg startede med at studere i en voksen alder, først til pædagog og senere kandidat i pædagogisk psykologi, var det som om opgaveskrivningen åbnede nye muligheder.
Især, da jeg valgte at bruge research til mit speciale til at skrive min første bog om sensitive børn.
Jeg var undervejs begyndt at blogge anonymt som en ventil til mit liv med en dreng, der ikke trivedes i skolen.
Faktisk har jeg en gammel mail liggende fra dig, Charlotte, da du var Spacemermaid, hvor du svarer på mine spørgsmål om at blogge. Det var klogt, det du skrev.”
“Jeg har skrevet mig ud af ensomheden”
“Nu er skrivningen blevet en del af min DNA. Jeg fandt ud af med bloggen og senere bogen, at jeg kunne kommunikere med andre på en måde, så de følte sig genkendt.
Det er en stor motivation for mig, når jeg skriver. At andre kan mærke mine ord, så jeg ikke føler mig så alene.
Måske vil jeg endda gå så langt som at sige, at jeg har skrevet mig ud af ensomhed ved at åbne mig selv op gennem skriften.
Først anonymt og senere mere ”offentligt”.
Fordi jeg opdagede, at jeg ikke var den eneste med de tanker og følelser, jeg skrev om.
Nu er det nærmest mit kendetegn, at jeg skriver åbent og ærligt om noget, som andre genkender.
Jeg hører tit sætningen: ”Det kunne være mig, der har skrevet det” eller ”Du beskriver præcis, hvordan jeg har det”.
At skrive er min afhængighed. På den fede måde. Hvis jeg ikke skriver i en længere periode, så mangler jeg noget.
Jeg er endda i disse urolige tider begyndt at skrive dagbog hver aften, for at læsse mine bekymringer og tanker ned i en notesbog, inden jeg lægger mig til at sove.
Bare en side, som gør en stor forskel.”
Læs også: Joan Juanita – Skrivningen er en slags rus
Hvornår er det svært at skrive?
“Det er svært for mig, hvis der foregår alt for meget omkring mig. Jeg skal have ro og være nogenlunde sikker på ikke at blive forstyrret. Hvilket kan være en udfordring lige nu midt i coronatiden.
Derfor holder jeg fast i min morgenskrivning,” understreger Anne-Mette Sohn Jensen.
“Jeg skal også helst have et projekt at skrive på eller en fast opgave for rigtig at komme i gang.
Da jeg redigerede min seneste udgivelse “Jeg ser dig”, som var min første roman, kunne jeg ikke skrive på noget andet samtidig med, fordi jeg ikke kunne rumme det i mit hoved.
Det var en lettelse at aflevere det færdige manuskript, så jeg kunne komme i gang med det næste, som lå og ventede.
Jeg er meget struktureret omkring min skrivetid, så jeg kan have sværere ved at få skrevet i weekender, ferier og som nu, hvor alle mand er hjemme.”
Skriveprocessen afhænger af genren
Hvordan ser din skriveproces ud?
“Jeg skriver tidligt om morgenen. Altså virkelig tidligt. Min hjerne er på det tidspunkt mest frisk og klar og endnu ikke forurenet af dagens gøremål. Og så er der ro og ingen forstyrrelser.
Jeg har udgivet to bøger, fået adskillige afslag på en tredje (selvhjælpsbog), skrevet en kort e-bog (som der er link til nedenfor) og er i gang med den femte, må det blive.
Processerne har været meget forskellige, men med visse lighedspunkter. Jeg fortæller herunder om de to, der er udgivet og den, jeg skriver på nu.”
Fagbog – formen først
“Min første bog var en fagbog om sensitive børn, hvor jeg bruge meget tid på at lave interviews, læse faglitteratur og strukturere, hvordan bogen skulle bygges op.
Da først jeg havde formen, var det ”nemt nok”. Misforstå mig ikke, men jeg har brug for et overblik, så jeg også ved mere præcist, hvad jeg mangler at få mere viden om.
Faktisk havde jeg lavet de fleste af overskrifterne til kapitlerne, inden jeg lavede interviewguide, så jeg vidste, hvad jeg skulle spørge om.
Jeg havde et forlag på banen, inden jeg overhovedet havde skrevet noget, men de fik hele manuskriptet samlet, hvorefter vi redigerede kapitel for kapitel ad flere omgange.
De kom også med idéer til noget, de synes manglede, og hvad der ikke skulle med. Det var slidsomt og meget givende på samme tid.
Jeg havde en dygtig redaktør, som troede på mit projekt, og det hjalp meget.”
Mere: Dit Sensitive Barn af Anne-Mette Sohn
Skønlitterær skrivning – idé, skabelon og leg
“Mit første forsøg med den skønlitterære genre var anderledes,” fortæller Anne-Mette Sohn Jensen.
“Idéen kom til mig som lyn fra en klar himmel. Hele plottet, mange af karaktererne, vendepunkter og slutning. Det hele var der i mit hoved lige pludseligt.
Jeg brugte en anden roman, som jeg lige have læst, og hvor jeg kunne lide opbygningen til at skrive en kapiteloversigt med hovedpunkter, og den blev en form for skabelon for mig.
Samtidig allierede jeg mig med en skrivefælle, som jeg havde mødt på højskole.
Hun havde en visuel oversigt over sine historier, som jeg lånte. Den var en sammensurium af forskellige plotmodeller og konfliktopbygnings-kurver, som var meget givtig.
Jeg skrev hele historien ind i modellen for at få et overblik. Lidt som med min fagbog. Og så gik jeg i gang med at skrive fra en ende af. Uden helt at vide, hvad der skulle ske, og hvordan min hovedperson kom fra A til B.
Det var så fantastisk, og jeg elskede det. Fordi det var fri fantasi. Lidt som at lege.”
Redigering og tjek af fakta og sprog
“Da hele manuskriptet, Jeg ser dig, var færdigt, startede jeg forfra. Først med at sørge for kongruens. Altså at det var de rigtige ugedage, når jeg skrev at hun om tre dage skulle til læge osv.
Der var også noget med navne og forløb, som skulle dobbelttjekkes. Efter denne redigering fik jeg hjælp af en lokal forfatter og lyriker til at hjælpe med sproget, og så var det forfra igen for sproglige fejl og mangler.
Efter fire-fem redigeringer begyndte jeg at lede efter forlag.
Jeg var heldig i femte eller sjette forsøg at finde et forlag, som gerne ville udgive, og jeg har brugt nogle måneder sammen med en redaktør for at stramme op på historie og sprog, inden den udkom i december 2019.”
Læs mere: Jeg ser dig af Anne-Mette Sohn
Slægtsroman – research og freestyling
“Min nuværende historie er en slægtsroman, så processen er meget styret af, at jeg undervejs skal finde ud af historiske detaljer og hvordan gården, hun kom til at bo på, så ud osv.
Heldigvis er det min egen slægt, så jeg har min far og hans fire nulevende søskende, som fodrer mig med detaljer. I lighed med de andre bøger har jeg lavet skabelonen først.
Jeg har skrevet plottet med ”point of no return”, lavpunkter og højdepunkter og vendepunkter i min model. Jeg har ført de væsentligste karakterer ind i modellen med deres følelseskurver på de givne tidspunkter og skrevet indre og ydre konflikter på, så jeg har et overblik.
Det hjælper mig meget at vide, hvor jeg skal hen. Det er frihed i skrivningen for mig.
Fordi det er min slægtsfortælling, er jeg meget opmærksom på at være tro mod den ydre historie med tidspunkter og personer.
Men jeg har også skrevet til mine far, onkel og fastre, at jeg freestyler med dialog og karaktertræk, så det passer i min historie.
Fordi det ér en roman og ikke en biografi.
Jeg ved endnu ikke, om den bliver udgivet. Det forholder jeg mig til, når jeg kommer så langt.”
Berørt og skriveråd
Du tog engang en video, hvor du blev meget berørt, da du modtog din bog fra tryk. Hvorfor?
“Som jeg startede med at fortælle, så var det følelsen af at blive genkendt og hørt, der har fastholdt mit behov for at skrive. At jeg kunne ”connecte” med andre, som kunne genkende mine ord som deres egne.
I researchen til min fagbog havde jeg fået mange meget personlige beretninger. Jeg var virkelig rørt og ydmyg over, at så mange ville dele ud af deres glæder og bekymringer med et sensitivt barn.
Derfor havde jeg også lyst til at være hudløs og vise min egen sårbarhed i et øjeblik, som var helt specielt, da jeg så bogen for første gang. For uden dem, der havde bidraget, havde jeg jo ikke haft en bog.
Så jeg tror, det var i ydmyghed og taknemmelighed over dem, der havde hjulpet mig på vej. Selvfølgelig også stolthed og lettelse over, at det var lykkes for mig.”
Hvad inspirerer dig?
“Jeg får inspiration mange steder fra.
Andre bøger, andre forfattere, mit faglige liv, hvor jeg hører gribende historier om mistrivsel blandt børn og unge, min avis (Kristeligt Dagblad, især stof om etik), hvad mine børn fortæller mig, dig (Charlotte), min fantasi og min evne til at generere tusind idéer i timen for nu at nævne et par stykker.”
Et godt skriveråd du ville give til dig selv, da du begyndte at skrive, med den viden, du har nu?
“Bare skriv,” smiler Anne-Mette Sohn Jensen.
“Der er ikke noget at være bange for. Skriv, fordi det gør dig glad og fordi det er en måde at bearbejde dit liv på.
Der er meget indsigt at hente i at skrive. Og vid, at der er mange, som sætter pris på dine ord.”
Læs mere om Anne-Mette Sohn: www.annemettesohn.dk