Når bøger samler støv
“Min kæreste sagde, at jeg skulle vælge mellem ham og bøger. Jeg tænker nogle gange på ham, når jeg læser en bog.”
Så lige dette citat på Facebook, men jeg kunne ikke finde det igen, så her er det frit fra hukommelsen. Det fik mig til at smile. Mest af alt minder det mig om, at jeg læser alt for lidt, efter at jeg er blevet mor/kæreste/voksen.
Ikke fordi det er blevet krævet af mig, men pludselig røg bøgerne på loftet, fordi der ikke var plads. Vi fik ikke installeret en læselampe i sengen, fordi der sover man jo. Og tiden til fordybelse og indtagelse af stille aktiviteter i et hjem med mange børn og en karriere forsvandt bare.
At læse er blevet en sjælden luksus, når man ser bort fra de børnebøger, jeg læser for min datter hver aften.
Savner lyst-læsning
Bøgerne, jeg læser som voksen, har ofte en formål. Eller som en del af arbejdet, da jeg var på Psykologi og skulle skrive bogomtaler. I dag handler det ofte om at videreuddanne mig og er fagbøger indenfor online kommunikation.
Men jeg savner lyst-læsning så meget. Jeg var typen, der tog mine forældres tennistaske med på biblioteket og fyldte den med eventyr. I min ungdom kunne jeg læse flere bøger om ugen.
Senere læste jeg litteraturvidenskab på universitetet, og når jeg har rejst til engelsk-talende lande har den største attraktion for mig altid været boghandlere, biblioteker og antikvariater.
Jaloux på en bog
Havde faktisk en ekskæreste, der var forfærdeligt jaloux. Engang tog han den bog, jeg var ved at læse, og slyngede den igennem vores lejlighed.
Husker stadig lyden da den ramte væggen og faldt forskrækket ned, og hvordan jeg overvejede, om bogstaverne havde givet slip på deres oprindelige sammenhæng.
Senere grinte vi meget over hans reaktion. Men det var egentlig ikke sjovt, og jeg vidste nok godt allerede der, at vi aldrig kunne blive sammen på sigt. Han kunne heller ikke lide, at jeg brugte mit liv i min skrift.
Læsning støtter skriften
Nå, men det får mig bare til at huske på at læse. At indtage fortryllende historier og ikke kun fagbøger om ting, jeg ved uddanne mig i.
Skønlitteratur savner jeg. Tror jeg vil læse Karitas af Kristín Marja Baldursdóttir igen. De to bøger gør altid godt. Og begive mig ud på nye ord-rejser.
Den seneste skønlitterære bog, jeg indtog, var Kim Leines fortryllede stafet-roman De søvnløse. Den læste jeg meget passende en nat, jeg ikke kunne sove på sofaen i stuen.
Godt for skriften
Hvis det at læse endelig skal have et formål, så synes jeg også, at det gør noget godt for skriften.
Når jeg læser, bliver jeg inspireret og fyldt op. Det er som om, at fantasien, følelserne, forestillingsevnen og glæden ved den gode fortælling, vågner.
Hør evt. også min samtale i Forfatterhjørnet med Kim Leine, hvor han taler om, hvordan det at læse inspirerer ham til at skrive. Podcast episode 18.